Velkommen til Permakultur Design Værktøjskassen!
Her finder du design værktøjer, der kan hjælpe dig med at designe dit permakulturprojekt. Hvert værktøj præsenteres på engelsk og et af sprogene dansk, estisk, finsk, islandsk, norsk eller svensk for at styrke forståelsen af permakulturens særlige sprog. Du kan også vælge en rent dansk version.
Værktøjskassen fokuserer på designprocessen i dit permakulturprojekt og hjælper dig på vej med at designe projektet. Designværktøjskassen arbejder med designrammen GoSADIMET og dækker de første fire faser (GoSAD) af dit designprojekt. Vi har medtaget etik og principper samt nogle forskellige designrammer. Implementeringen og de praktiske teknikker er ikke med i denne designværktøjskasse, men du kan finde dem beskrevet andetsteds.
Du er velkommen til at se Design Værktøjskassen online og også downloade og udskrive basis versionen. Du vil blive bedt om at tilmelde dig NPA-nyhedsbrevet og få besked, når der er nyt om Design Toolbox! Vi vil inden længe udarbejde en udvidet fysisk printet version med yderligere 30+ værktøjer. Vi håber, du vil nyde en flot printet fuld version af alle designværktøjerne i et praktisk ringbind til dig selv eller dine studerende. Lidt gammeldags, men den mest funktionelle præsentation, vi kunne komme på. 🙂
TAK OG ANERKENDELSE
Mange mennesker har bidraget til denne samling af værktøjer. Nogle af designværktøjerne er gennem årene blevet indarbejdet i permakulturdesign. Vi er taknemmelige for at have: Edward de Bono og nogle af hans fantastiske tænkeværktøjer, et effektivt kortlægningsværktøj fra McHarg, arbejde med kapitaler fra Ethan Roland og Gregory Landau, Yeomans’ geniale tænkning, Looby Macnamaras generøse og styrkende ideer, dybt inspirerende principper fra David Holmgren, strukturerede designværktøjer fra Wilf Richards, og vi er blevet inspireret af Aranyas samling af permakulturdesignværktøjer, World Permaculture Association for deres arbejde med permakulturprincipper og selvfølgelig af Bill Mollison for hans store visdom. Nogle designværktøjer er så almindelige, at det ikke var muligt at finde deres oprindelse. Vores intention er ikke at stjæle nogens arbejde, men at fremme værktøjer og tilgange, der kan bidrage til at skabe en mere etisk verden.
Dansk Permakultur Design Værktøjskasse
Nedenfor kan du se Permakultur Designværktøjskassen som flip-bog på dansk og derefter i dansk-engelsk version. Du kan bruge links på Indholdssiden til at springe til det værktøj, du ønsker at kigge på.
Dansk-Engelsk version af Permakultur Designværktøjskassen
Download
Her kan du downloade Permakultur Designværktøjskassen på Dansk og Dansk-Engelsk. Du er velkommen til at printe ud til dig selv. Det gøres bedst på A4 med to sider på hvert ark.
Du bliver bedt om at skrive dig op til nyhedsbrevet, hvor du også vil få besked, når den udvidede version af Permakultur Designværktøjskassen i flot printet version i en mappe er tilgængelig.
Permakultur Design Værktøjskassen på andre sprog:
Skaberne af Permakultur Værktøjskassen –
et samarbejde mellem seks lande i Norden og Baltikum
Nordplus Nordic Council of Ministers har støttet denne udgivelse af Permakultur Design Værktøjskassen
